Kategori: Fashion

Disse modetendenser kommer til at definere 2017

Disse modetendenser kommer til at definere 2017

Vi har netop taget hul på et nyt år — og nu tager vi 2017’s toneangivende modetendenser under luppen. Se her, hvad du skal klæde dig med, hvis du vil være moderigtig dansker anno 2017.

Tømmermændene efter årets fest, nytårsaften, er overstået. Pindemadderne er spist, champagnen er drukket, og raketterne er sendt afsted. Det betyder, at det er tid til at skue fremad. Det gør vi her ved at se på, hvilke tendenser der kommer til at dominere det nye år.

Det bliver et farverigt år

Modefolk behøver ikke kun at iklæde sig i de klassiske, sorte nuancer. Ikke i år i hvert fald. Ved årets modeuge var farverne alt andet end sort — og den havde et tydeligt, tilbageskuende udtryk, som vi også så det i 2016. I dette år bliver det dog endnu mere udtrykt, og inspirationen blev tydeligt hentet fra 70’erne.

Strikbukser, farverige skjorter og polotrøjer samt leopardprint er blandt nogle af de tendenser, vi for alvor kommer til at se mere af. Det bliver med andre ord mere flippet, end det har været forrige år.

Lyserød bliver dominerende

For et par år tilbage var det moderne at have lyserøde poloer. Den tendens vender nu tilbage, og det bliver en farve, vi kommer til at se meget mere til, end det har været tilfældet tidligere. Det bliver dog ikke den helt pinke, der springer i øjnene; det bliver mere i stil med den matte lyserøde stil, der var at finde på de amerikanske diners i 50’erne.

Mange designere forventes at komme til at dyrke den lyserøde farve i deres kollektioner; Baum & Pferdgarden, By Malene Birger, Nicolas Nybroe, Acne Studios samt mange flere.

 

Fokus på forskellene

Der kommer til at være en udpræget fokus på forskelligheden blandt os mennesker. Det kommer med andre ord til at være individet, der er i fokus. Denne tendens kommer til at afspejle sig i modemagasiner og tv-serier, men i høj grad også i gadebilledet, hvor dét at dyrke sit helt eget, personlige præg kommer til at blive endnu mere udtrykt end tidligt.